Kapitel 146

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!
2 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.
3 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!
4 Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.
5 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,
6 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed
7 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,
8 HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,
9 HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.
10 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!